Pizzadej og fyld

På lige akkurat denne side, får du en grundig gennemgang af de mange forskellige muligheder der foreligger, når du begiver dig ud i et univers fyldt med pizzadej og topping. I denne artikel vil jeg ikke helt konkret komme ind på doseringer af de forskellige ingredienser der tilføjes, men opfordrer kraftigt til at man prøver sig lidt frem og tilsmager, så man når frem til det ønskede produkt. Før jeg begynder, skal der dog være plads til en lille reklame for sidens hovedemne, der i øvrigt gør pizzalavningen langt mere spændende, med et langt bedre resultat. Jeg tænker med dette på pizzastenen du ser et billede af herunder. Dette fungerer både særdeles godt i ovn og på grill, samtidigt med at den giver en masse ekstra smag og sprødhed til din pizzadej.

 

Den første pizzadej

Første punkt på dagsordenen er naturligvis at gøre rede for en fornuftig grunddej, som kan laves af alle og absolut ikke kræver evner eller råvarer af en udfordrende størrelse. Der findes rigtigt mange forskellige bud på den, som alle er spændende og har deres fordele og ulemper. Alle har ligeledes en holdning til, hvilken pizzadej der er bedst at benytte sig af, af mange forskellige årsager, som både kan være med henblik på tradition, smag, pris og komfort. Ikke desto mindre benytter jeg mig gerne af nedenstående, som et godt bud på en fornuftig opskrift til en pizzadej, der ikke kræver alt for meget arbejde:

Ingredienser:

500 gram hvedemel

2,5 deciliter vand

25 gram gær

3 spsk. olie (alm. madolie eller olivenolie)

1 spsk. salt

evt. 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Gæren opløses i det opløses i det forvarmede vand (ca. 30 grader – lillefingervarmt). Når dette er gjort blandes resten af ingredienserne i vandet, på nær ca. 70-100 gram mel, der gemmes til æltning af blandingen. Herefter æltes dejen godt og grundigt. Samtidigt tilføjes en passende mængde mel, således at dejen får en god, fast konsistens, der virker som en pizzadej (meget vidt begreb, men i værste fald må bedstemødre, yndlings-hjemkundskabslærere eller lignende kontaktes, for en mere håndgribelig forklaring. I hvert fald, må dejen ikke være alt for klistret.). Dejen sættes til hævning og efter noget der minder om 30 minutter, er den klar til at blive bredt ud på bageplader eller pizzasten, således at topping-processen kan påbegyndes.

Et godt råd er, at det naturligvis er muligt at gemme dejen i køleskabet en dag eller to og personlig erfaring giver mig, at det rent faktisk også er muligt at brede pizzadejen ud, hvorefter den placeres i fryseren (næsten) lige så længe man måtte ønske. Dette medfører, ved påførelse af topping imens pizzaen fortsat er frossen, noget der minder om bake-off, hvilket faktisk giver et ganske udemærket resultat, samtidigt med at det er hurtigt og nemt. Samtidigt gøres det muligt at klargøre en lang række bageplader med pizzadej op til måneder før de skal bruges. Herhjemme placerer vi i øvrigt pizzadejen på bagepapir og plade, før de placeres i fryseren. Desuden skal man være opmærksom på, at dejene ikke klistrer sammen under nedfrysning.

Alternativ pizzadej

Det første man for det meste giver sig i kast med når man skal lave sig en god pizza, er som erfaret pizzadejen. Ovenfor ses en klassisk og simpel måde at lave den på, men der er naturligvis mange andre måder, hvorpå sagen kan klares. Mine gode råd og idéer ses lige herunder. Skulle du have et endnu bedre bud på en god opskrift til en dej, så er du naturligvis meget velkommen til at ligge en kommentar med denne!

Salt og sukker:

Er man ikke stor fan af det med at bruge for meget salt og sukker i madlavningen, så kan disse to punkter naturligvis skæres fra listen over ingredienser. Helt overordnet set hjælper det lidt på at give dejen smag, men kan altså fjernes eller forøges efter velbehag.

Meltyper:

En anden måde at lave en lidt anderledes form for pizzadej, er naturligvis at variere sit brug af mel. Den klassiske og almindelige fremgang er naturligvis at benyttte sig af ganske almindeligt hvedemel, men der findes også ganske fornuftige muligheder, hvis man kigger videre fra denne. Dette kan både give mere smag, flere fibre og en langt større mængde protein til brødet, hvilket må siges at være ganske gode punkter at have med. Ønsker man at eksperimentere, kan det helt klart anbefales at fjerne ca. halvdelen af melet i blandingen og erstatte den med en anden form for mel. Dette kunne eksempelvis være durummel, fuldkornshvedemel eller speltmel. Helt overordnet set giver langt de fleste typer mel, hvilket også kan være uden gluten, en ganske fornuftig smag. Dog er det, hvis man ikke har nogle erfaringer overhovedet, en god idé kun at erstatte omtalte halvdel af melet, da resultatet i så fald under alle omstændigheder vil blive ganske fornuftigt.

Krydderier:

En anden, lidt mindre traditionel og populær måde at give dejen en bedre smag på, er ved simpelthen at krydre den før bagning. Dette kan gøres med mange forskellige krydderier og jeg kan udfra læsning kombineret med egne erfaringer fra hjemmet sige, at langt de fleste krydderier giver en rigtig god smag. Det er naturligvis ikke specielt oplagt at hælde karry eller chili i sin pizzadej. Ikke desto mindre er det langt fra kun krydderier som basilikum og oregano der kan gå til en god dej. Førnævnte chili kan for eksempel være et ganske fornuftigt bud, hvis man gerne vil lave en pizza, der smager af lidt mere hele vejen igennem. Andre sjove krydderier kan nævnes som værende hvidløg, timian og italienske krydderiblandinger, som også hver især er med til at skabe en rigtigt fornuftig smag, der generelt gør det bare en anelse sjovere at sidde tilbage med det lidt for kedelige endestykke, som aldrig er helt dækket af topping. Jeg vil personligt anbefale dig at prøve dig stille og roligt frem, når det kommer til krydderier. Får du lavet en for lille dosering vil din opskrift dybest set ikke være forandret fra dit udgangspunkt, hvormed du får en rigtig fin pizza alligevel. Doserer du derimod alt for højt, risikerer du at smagen bliver for kraftigt og at pizzaen dermed får en helt anden smag en håbet og måske endda hælder op af at være uspiselig.

Uden gær:

Hvis tiden for alvor er knap eller du simpelthen bare ikke har fået købt nok gær hjem, så er bagepulver også en mulighed. Dette gør, at du hverken skal bruge gær eller afsætte tid til at lade dejen hæve, før du kan sætte den i ovnen. Til førnævnte portion bør benyttes i omegnen af 2 tsk. bagepulver, ved brug i stedet for gær. Om denne strategi ændrer synderligt ved smagen skal jeg ikke kunne sige, men smart det er det altså.

Surdej:

Hvis du har tiden til det og virkelig gerne vil prøve noget nyt, er det også en mulighed at lave dejen på rug, som en surdej. Dette er desværre absolut ikke noget jeg selv har prøvet, men har du førnævnte tid til formålet og skal noget helt nyt prøves, så er du kun en googling og en nats pause fra at have en helt anderledes pizza klar. Jeg håber naturligvis meget på, at du også her vil give mig en tilbagemelding, hvis du får nogle erfaringer med dette. Jeg læser mig til at det skulle være et spændende initiativ og stoler blindt på, at internettet ikke endnu engang har bedraget mig ved højlys dag. Er dette imidlertid tilfældigt, frabedes al tortur og henrettelse, hvorimod i henstilles til at kontakte de skyldige madbloggere, der har sat mit mundvand i omløb.

 Har du en god idé?

Skulle du have en tosset og/eller anderledes idé liggende, som virkelig fungerer for dig, så er du naturligvis meget velkommen til at skrive om det i kommentarfeltet! Jeg er super spændt på at høre om, hvad andre mennesker roder med i deres køkken på et lidt mere specifikt plan, siden jeg i denne artikel springer hurtigt over de mange punkter, der er relevante, når man giver sig i kast med at bage en super skøn pizza! Også til nedenstående punkter, er kommentarer meget velkomne, så også jeg har noget godt læsestof.

Toppings

Når dejen er lavet, når vi til det populære emne – toppings. Også her er der helt ufatteligt mange forskellige bud på, hvad man kan finde på at putte på sin pizza. Nogle kan vidst efterhånden betragtes som det ganske almindelige, hvorimod nogle opskrifter for langt de fleste virker fuldstændigt tossede. Ikke desto mindre skal der efter min overbevisning være plads til det hele og jeg vil derfor gå igennem så mange af dem som muligt, lige herunder.

Tomat:

Når pizzafyldet skal hældes på, er det første vi når til naturligvis tomaten. Her er det lidt forskelligt, hvordan folk ser på tingene. Nogle (jeg selv inkluderet) synes at en pizza med en god ketchup kan være virkelig lækker, hvorimod andre hælder til pizzaer, hvor man af og til kommer til at tygge i et lækkert stykke tomat, fra purédåsen. For mit vedkommende skal det siges at, hvis en tomatpuré vælges, klart foretrækker at man kører den igennem en stavblender eller som minimum sørger for, at stykkerne af tomat ikke er alt for store. Som sagt vil nogle godt kunne lide dette, men jeg forestiller mig at små og mellemstore børn helst vil være fri. Må være en vurderingssag for dig. Derudover er det som sagt muligt at benytte en ganske almindelige ketchup, hvoraf jeg selv kan anbefale Heinz til formålet. Den har en lidt kraftig smag, hvormed den giver noget i retning af det som en tomatpuré bidrager med, samtidigt med at den ikke er fyldt med klumper.

De billigere ketchup har det med at indeholde meget sukker eller sødestof, hvormed smagen til min mund bliver lidt for sød og fimset i længden. Specielt, hvis man bruger meget ketchup på pizzaen.

Kød:

Det fantastiske ved pizzaen som vi kender den er, at den kan indeholde lige akkurat det kød vi godt kan lide. Dette betyder i bund og grund, at det i pizzaens verden er fuldstændigt ligegyldigt om du er til ko, gris eller lam. Det hele kan formodentlig proppes på pizzaen, hvormed det bliver en succes. Her i hjemmet har vi prøvet os frem med alt fra de klassiske halve coctailpølser, skinke i alle udformninger, pepperoni og meget andet, til det mere utraditionelle rester fra pålægspakkerne. Hvis du ønsker en ekstremt extravagant ret til dine gæster, er pålæg måske ikke ligefrem det bedste bud. Ikke desto mindre er det i mit hoved en ganske fornuftig måde at få brændt det sidste hamburgerryg, cervelatpulse og sågar rullepølse af på. Noget smager mere specielt end andet, men fælles for alle er, at det er sjovt, anderledes og spændende at prøve sig frem.

-Putter man derefter masser af den obligatoriske bacon og kebab på, så er man næsten sikker på at pizzaen nok skal komme ud som en succes på den anden side. Ellers har man i hvert fald gjort et eller andet grueligt galt da man lavede pizzadejen 🙂

Ost:

Når pizzadejen har fået både tomat og kød på sig, vil langt de fleste formodentlig gerne fortsætte med et større eller mindre lag ost. Også til dette punkt har jeg et par kommentarer. For det første er det nemlig muligt, akkurat som med kødet, at bruge næsten akkurat hvilken type ost det skulle være. Dog skal det med det samme siges, at hvis man ikke er alt for doven og er klar på at stå i 5 minutter med et rivejern, så bør man undgå forrevet ost. Noget af osten man køber er i en ganske udemærket kvalitet, men rigtigt meget af de typer jeg har prøvet, har generelt smagt rigtigt meget af smelteost og andet har været tørt og kedeligt.

Herefter er det værd at overveje, hvilken type ost du vil bruge til din pizza. Går du ikke med en klassisk forrevet ost (som naturligvis er helt og aldeles udemærket, selvom jeg kritiserer den), så er der mange typer at vælge imellem. Du kan gå for en god mozarella, en danbo, en flødehavarti eller hvad pokker du nu har lyst til. Generelt siger mine smagsløg mig dog, at de ikke alt for fede oste er dem, der giver den bedste smag. Specielt, hvis man hælder til at bruge rigelige mængder, hvor den mere fede version kommer til at fylde meget af smagen i pizzaen på grund af sin fedme og samtidigt fylde godt på badevægten efterfølgende.

Derudover er der også forskellige former man kan benytte, når man putter ost på sin pizza. Den klassiske er naturligvis at rive det på et rivejern, men rent faktisk kan det også give et rigtigt sjovt resultat, hvis man triller små kugler, med en størrelse omkring en glaskugle og trækker den godt ned i pizzaen. Når denne smelter danner den nemlig en lille klump af ost, som du så kan have placeret forskellige steder på pizzaen, hvormed smagen bliver lidt mere koncentreret. Samtidigt er den ikke en konstant del af pizzaen, hvormed skiftet imellem forskellige smage bliver mere markant. Desuden kan man også blot vælge at skære skiver ud med en ostehøvl og placere dem tilfældige steder på pizzaen, med et lignende, men mindre fancy, resultat.

Grønt og dressing:

Er man bare en lillesmule sund, kan det naturligvis vælges at placere noget grønt ovenpå pizzaen. Men siden det trods alt er en pizza, bør det grønne opvejes med en rigtig god (og måske lidt fed) dressing, der giver noget smag og fråden til forbrugeren. Hvad man vælger af dressing og grøntsager er meget op til den enkelte person, men det kan klart anbefales at man venter med at gøre dette efter at pizzaen er fuldstændigt bagt færdig, således at det grønne ikke bliver slattent (har set folk gøre det før…). Gode eksempler på grøntsager der går godt til pizzadejen kunne være iceberg salat eller andre blandede typer salater, agurk og peberfrugter. Derudover kan man tilføje ananas og majs enten før eller efter bagningen er udført, alt efter smag og behag.

Vegetar:

Er man vegetar kan man enten gå for noget der minder om en ren salatpizza eller forsøge sig med nogle lidt alternative versioner af pizza. På internettet vil du ved hjælp af en hurtig søgning på google finde frem til en lang række fuldstændigt udspecificerede pizzaretter, som du helt sikkert vil elske. Nogle af disse inkluderer blandt andet at du benytter kartofler som fyld, sammen med en lang række krydderi og velegnede grøntsager. Alt i alt et meget sundt alternativ til den klassiske pizza, som desuden tilgodeser vegetarens ønsker.

Krydderi:

Når det hele er klart, er der mange der gerne vil pifte pizzaen lidt mere op. Nogle vælger at tilføje jalapeño før bagningen, hvorimod andre går til den med krydderier som hvidløg, chili, jalapeños og alverdens andre smagsforstærkere, enten som pulver eller som reelle fed/frugter. Ydermere er der den klassiske oregano, som går godt med næsten enhver pizza og muligheden har også vist sig for mig, i forhold til at tilføje timian eller paprika. Disse to krydderier kan jeg personligt rigtigt godt lide i små mængder. Dog kan det med to sidstnævnte anbefales, at man prøver sine smagsløg af og ikke går alt for meget amok med bøssen i første omgang, da langt fra alle er til disse to krydderier. Alternativt kan man vælge at hælde krydderier på sit eget stykke, så hvert familiemedlem har sit helt eget valg. Krydderiseancen kan også, med fare for at miste noget smag under bagning, som før nævnt gøres under kreationen af pizzadej.

Speciel topping:

Som tidligere nævnt er næsten alt relativt, når det kommer til at lave en pizzadej og fylde den op med det lækreste topping af alverdens slags. Eksempelvis er det ikke unormalt, at folk rent faktisk får spaghetti med kødsovs oven på deres pizza. Derudover har jeg set spejlæg og tun (fra en dåse), som begge er ingredienser jeg ikke ligesom er specielt sulten efter. Ikke desto mindre beviser de, at du næsten kan hælde lige akkurat det fyld på din pizzadej du har lyst til og alligevel få dig et super lækkert produkt som resultat. Jeg ønsker dig held og lykke med eksperimenteringen!

Bagningen

Her til sidst har jeg naturligvis lidt mere jeg gerne vil have tilføjet. Naturligvis håber jeg meget på at du vil kigge på de andre undersider her på pizzastenen.dk, som omhandler både pizzasten, bagesten og en masse ekstraudstyr, som alt sammen med til at sikre både smag og komfort, når du giver dig i kast med at bage pizzaer. Hvad enten det er på gasgrill, weber, kulgrill eller bare i ganske almindelig ovn. Derudover vil jeg lige her til sidst genfortælle pizzaens historie, som faktisk er lidt sjov.

Pizzaens historie

Man spekulerer rent faktisk i, at vi i 45.000 til 9.000 år før kristi fødsel, benyttede os af noget stivelse fra rødder og kornsorter, således at vi kunne bage brød. Fra at bage fladbrød til at putte kød ovenpå, er derfor absolut ikke utænkeligt, hvormed det første optrin til pizzadejen og pizzafyldet som vi kender det i dag, måske er opstået. Derefter, imellem år 5600 og 2000 før kristi fødsel, kan man påvise at der er spist fladbrød i stor stil i mellemøsten. Og senere i det persiske rige, har man fundet beretninger om at den berømte Kong Darius’ mænd har spist fladbrød med både ost og dadler som tilbehør – altså igen en form for pizza. Senere må retten have udviklet sig og man har erfaret, at det er og var en meget praktisk måde at spise sin mad på, da den i praksis ikke krævede ret meget service at indtage. Dette har også dannet grundlaget for meget af det fastfood vi kender i dag. Deriblandt kan nævnes både hotdogs, burgere og andre retter, som er beregnet til at tage med sig på farten. Det ironiske er så, at pizzaen som ret er blevet så udviklet, at dens fyld ikke længere kan holde fast i dejen, hvormed den kræver mere service at konsumere end mange andre retter, hvor man kan nøjes med en skål og en ske. Ikke desto mindre må pizzaen siges at have været under en lang rejse. Jeg håber på at du har fået noget ud af dette indlæg og at du, nu hvor du alligevel er nået så langt, har lyst til at dele det med venner og bekendte, samt eventuelt give noget feedback eller gode idéer til opskrifter på pizzadej og det topping du allerbedst kan lide på din pizza.

Hav’ en fortsat god dag!